Matomo – ærlig og redelig webstatistik

PRIVATLIV: Den digitale tidsalder er endnu ung. Først nu begynder regulering og lovgivning at vinde tabt land tilbage og værne mere effektivt om menneskers grundlæggende rettigheder og lægge en dæmper på tech-giganters frie leg.

Matomo er i vores øjne det mest professionelle bud på webstatistik, der formår at holde balancen mellem fire kræfter, som trækker i hver sin retning:

  • Et legitimt behov for data til at understøtte daglig drift i virksomheder, organisationer og hos myndigheder
  • Formelle love og regler som selvsagt skal overholdes
  • Respekt for menneskers grundlæggende ret til privatliv – også når de færdes på internettet som privatperson eller professionelt regi
  • Etik i relation til ”gratis” tjenester, hvor data sælges videre til tredjepart 

Fakta om Matomo vs. Google

BAGGRUND: Google Analytics er i dag den største udbyder af monitorering af hjemmesider i EU – formentlig også i resten af verden.

Men Google Analytics er en kolos på lerfødder. Problemerne for tech-giganten begyndte for alvor i Østrig med den såkaldte Schrems II-dom (læs mere..), der forbyder, at persondata fra EU opbevares på servere udenfor EU – i Google Analytics tilfælde USA.

Resten af EU følger sandsynligvis trop. Datatilsyn i Frankrig, Italien og Danmark har allerede i 2022 konkluderet, at Google Analytics ikke lever op til GDPR – den europæiske lovgivning, som i en digitaliseret verden beskytter borgerne og privatlivets fred. 

Foruden EU vil EØS-landene Lichtenstein, Island og Norge sandsynligvis nå samme konklusion.

 

Deling af data

Grundlæggende er problemet, at Google Analytics eksporterer data til USA. Amerikansk lovgivning lever ikke op til EU's skrappe regler. Google Analytics har gjort en forretning ud af at sælge jeres og kunders data til tredjepart. Efter tilsynsmyndighedernes afgørelser har tech-giganten gjort krumspring for at gøre sin forretning lovlig i EU. De krumspring indebærer – som minimum – at I som brugere af Google Analytics i dag skal:

  • Skifte til version 4 af Google Analytics (GA4)
  • Benytte proxy-server placeret i EU-land
  • Sikre at data ikke ligger udenfor EU
  • Rutinemæssigt slette data I ikke længere bruger

Og derefter krydse fingre for, at USA og EU på et tidspunkt når frem til en aftale, der gør, at USA set med europæiske øjne bliver et ”sikkert 3. land” i relation til datasikkerhed.

 

Should I stay og should I go?

Nogle interessenter forsøger at gyde olie på vandene. Det være sig brancheorganisationer, som taler på medlemmers vegne – for eksempel bureauer, som har en stor del af deres forretning knyttet an til Google Analytics. 

Der er også andre stemmer, som slår en helt anden tone an: At Google Analytics er en synkende skude. At alle virksomheder, organisationer og myndigheder, som vil tages seriøst af omverden, enten har forladt Google Analytics eller er midt i overvejelserne.

Google skal nok klare sig. Langt mere bekymrende er den suppedas, Google Analytics efterlader sine EU-brugere i.

I kan vælge Googles Analytics egne lappeløsninger, indføre nye arbejdsrutiner og krydse fingre for, at USA og EU i fremtiden får samme syn på borgeres rettigheder i forhold til datasikkerhed.

 

Tag skridtet nu!

Eller I kan skifte til vores Matomo-løsning, som er bygget rigtigt fra begyndelsen: Koblet op på en server placeret i Danmark og med en forretningsmodel, hvor jeres og kunders data aldrig bliver gjort til en salgsvare, som uvedkommende tredjeparter kan købe rettigheder til.

Det handler i bund og grund om at træffe et valg: Vil I være i lommen på en amerikansk tech-gigant, hvor I og jeres data er en vare, andre profiterer af. Eller vil I være frie europæere og bestemme selv.

BAGGRUND: Der findes hundredvis af alternativer til Google Analytics på markedet for webstatistik.

Størst og stærkest er Matomo. Allerede i juli 2022 var tjenesten i drift på 1 mio. hjemmesider. Det tal kommer givetvis til at vokse hastigt i takt med, at virksomheder, organisationer og myndigheder forlader Google Analytics.

 

Vær seriøs med Matomo

Tankevækkende nok, har EU Kommissionen i Bruxelles valgt Matomo til at føre deres webstatistikker.

Matomo er open sourceUdviklet og vedligeholdt af et meget aktivt globalt netværk af uafhængige IT-eksperter – et netværk som Rather & Co. deltager i.  

Drivkraften er en fast overbevisning om, at data er jeres og kun jeres. De tal og statistikker, som vokser ud af jeres hjemmesider og kampagner skal ikke trylles om til en vare, som uvedkommende kan købe sig adgang til hos Google.

I virkeligheden handler det om at tage magten tilbage. Tage vare på jeres kunder og besøgendes ret til privatliv. Være ansvarlig og udvise rettidig omhu i forhold til jeres omdømme. Fjerne risikoen for at jeres kunder og besøgendes data bliver brugt eller misbrugt af en tech-gigant på et andet kontinent. Matomo er med andre ord også et etisk valg om at opføre sig ærligt og redeligt i det digitale univers.

En anden drivkraft bag Matomo er en fast tro på den gamle sandhed: Less is more!

 

Troværdige data

Google Analytics har en uvane, som i fagsprog kaldes datasampling. Her blandes jeres data sammen med generelle data og tendenser, som ikke stammer fra jeres hjemmeside. Når I gransker webstatistikker via Matomo, får I den rene vare og ser kun den trafik, de besøgstal og de klik, som faktisk har fundet sted på jeres hjemmeside. 

Friheden på vores Matomo-platform fortsætter over på brugerfladen, som er intuitiv enkel at bruge. Her får du både det hurtige overblik og den dybe indsigt. Platformen er yderst fleksibel og kan sættes op i et utal af variationer tilpasset de ønsker, I har. 

Når I har besluttet at skifte fra Google Analytics til Matomo, kan vi migrere gamle data uden af den grund at importere Google Analytics grundlæggende fejl. For vores server står i Danmark og vi sælger ikke data til tredjepart.

Så enkelt er det! 

Vi kan hjælpe med lidt af hvert

  • HOSTING – af Matomo webstatistik på server placeret i Danmark
  • KOPIERING – flytning af data og statistik fra Google Analytics til Matomo 
  • KLARGØRING – installation af Matomo og tilpasning af jeres hjemmeside, så I kommer flyvende fra start med webstatistik-værktøjet
  • ON-BOARDING – introduktion, oplæring og kom-godt-i-gang-forløb med 1:1-undervisning eller workshop
  • SUPPORT – teknisk assistance 24/7 hvis noget driller eller I har behov for nye opsætninger i forbindelse med kampagner, nye markeder, opkøb mv.
  • ANALYSE – hjælp til at indsamle, sortere og bryde store mængder data ned i mindre dele
  • FOREDRAG – kursus som stiller skarpt på, hvorfor Google Analytics er i svære problemer og Matomo er vejen frem

I modsætning til Google Analytics er vores Matomo-platform et professionelt analyseværktøj, der helt lovligt sporer online trafik på jeres hjemmeside. 

Tilmed slipper jeres kunder og besøgende for at skulle drible sig igennem en irriterende sværm af cookies og samtykkeerklæringer. Forklaringen er enkel: I har fuld kontrol over data og yder dermed maksimal beskyttelse af jeres kunder og brugeres privatliv. 

Matomo-platformen kan med andre ord sin GDPR udenad. Andre egenskaber værd at nævne er:

  • PRÆCISE DATA – Modsat Google Analytics bruger vi ikke datasampling. Jeres data er nøjagtige – ingen ekstern datastøj bliver flettet ind
  • PERSONLIGE DATA – Med vores platform kan I – helt lovligt – spore personlige data og personligt identificerbare data. Fordi vi ikke deler data – endsige sælger dem
  • INGEN GRÆNSER – I kan tilføje ubegrænset antal hjemmesider, segmenter og brugere
  • INTUITIV BRUG – brugerfladen er let og ligetil – I får hurtig og enkel adgang til alle data, I har brug for
  • DYB INDSIGT – omfattende udvalg af funktioner giver jer viden, I kan omsætte til handlekraft
  • HØJ FLEKSIBILITET – Matomo kan tilpasses og udvides til at opfylde jeres ønsker
  • GRATIS OPLÆRING – af en superbruger hos jer ved oprettelse af Matomo-konto hos Rather & Co.

Som virksomhed, organisation eller myndighed modtager I ved oprettelsen en e-mail med alle relevante oplysninger til at komme i gang, herunder adgang til Matomo-platformen. I administrerer herefter selv jeres konto, herunder oprettelse af hændelser, mål, rapporter, administration af nye brugere mv.

Rather & Co. kan yde support – som medgået tid eller via klippekort.

Jeres eksisterende Google Analytics-data behøver ikke at gå tabt. Det er muligt at kopiere og flytte jeres data ind i Matomo. Migration af data har nogle begrænsninger, som I kan læse om her: https://matomo.org/faq/general/limitations-when-importing-google-analytics-data/

Væsentligste begrænsning er antallet af API-kald til Google Analytics. Den daglige grænse er på 50.000 kald og et maksimum på 10 millioner hits totalt. Vi anbefaler derfor, at I begrænser flytning af data til 12-24 måneder tilbage i tid, hvis I har en hjemmeside med mange data.

Datatilsynet om Google Analytics

”Organisationen [har] pligt til enten at lovliggøre sin brug af værktøjet eller om nødvendigt ophøre med at benytte værktøjet.”